Seneste nyheder

En hønes moderkærlighed eller...?

Troede hønen Røde ville blive lykkelig over at adoptere 10 små gule kyllinger efter at hendes rugeanstrængelser ikke havde båret frugt (kyllinger). Investerede derfor i de små pus og glædede mig til at overvære, hvordan hun kærligt skubbede dem ind under sig, så de kunne sove trygt og varmt. Men ak - hønen Røde var alt andet end moderkærlig overfor dem. Faktisk blev hun stiktosset og hakkede og sparkede, så kyllingerne måtte tages væk i en fart! Hmm, konsekvensen er, at jeg nu er mor for 10 små gule kyllinger med hjælp af en varmelampe! De er godt nok søde og har sovet godt den første nat:-)

Umm, rysteribs

Jeg elsker ribs – og heldigvis for det, da gårdens gamle frugthave består af rigtigt mange ribsbuske. En af mine favorit sommer spiser er – Gammeldags rysteribs! En genial spise, der kan nydes som tilbehør til sommermåltider som grillet kød og fisk eller som frisk topping på vanilieis. Her i højsæsonen vil der være smagsprøve på min hjemmelavede rysteribs til de af jer, der kommer forbi Den lille Gårdbutik. Måske vil det inspirere jer til selv at ryste ribsene og servere denne fortrindelige spise for familien. Du kan naturligvis købe ribsene her, hvis du ikke selv er den heldige ejer af en ribsbusk. Så kig forbi, når jeg har åbent onsdag og fredag kl. 15- 18, samt lørdag og søndag kl. 11-16.

Nye varer

Jeg har haft så travlt med at gøre lokalerne færdige at jeg ikke har nået at opdatere hjemmesiden. Det er der nu rådet bod på, så brug gerne lidt tid på at se varerne igennem. Der er mange fine ting. Du er altid velkommen til at skrive til mig eller ring hvis du har spørgsmål.

Så er der åbent

Så gik den første weekend med åbent i Den lille Gårdbutik, og det var meget hyggeligt og dejligt. Jeg har nu også fået lavet mit vejskilt færdigt, så når du kommer kørende på Gl. Skovvej, så bare fortsæt til du når dette skilt, så er du fremme:-) Åbningstiderne er : Onsdag og fredag kl. 15-18, og lørdag og søndag kl. 11-16. Hvis jeg har tid, åbner jeg også indimellem. Du er altid velkommen til at ringe til mig, hvis din vej kommer forbi uden for åbningstid. Glæder mig til vi ses

Økologiske varer

Nu hvor jeg åbner en rigtig gårdbutik har jeg udvidet varesortimentet, så jeg også har forskellige lækre økologiske varer som f.eks. brødblandingsprodukter, saft, smoothies, tørrede frugter og ikke mindst et udvalgt af økologiske pølser samt hakket svine og oksekød. Håber vi ses snart. Husk lørdag er første åbningsdag :-) Hurra!

Åbning af Den lille Gårdbutik

Holbæk Garden kunne desværre ikke komme med så kort varsel;-) men det skal ikke forhindre mig i endeligt at slå stalddøren op i Den lille Gårdbutik og invitere dig, din familie og alle dine venner på besøg! Første gang bliver på lørdag - ja nu på lørdag - d. 18.07 kl. 11 - 16, og jeg finder helt sikkert på et åbningstilbud, en lille smagsprøve eller noget andet! Den lille Gårdbutik har til huse på Gl. Skovvej 120, 4300 Holbæk, og indkørslen er ved den gamle lade. Her i begyndelsen bliver der følgende åbningstider: Onsdag og fredag kl. 15-18, lørdag og søndag kl. 11-16. Og, her i ferien hænger jeg "Åben" skiltet ud, når jeg har tid! Jeg glæder mig til vi ses:-)

Nu begynder alt det sjove

Nu begynder alt det sjove med at indrette gårdbutikken!. Alle de gamle ting skal frem fra gemmerne, støves og vaskes af og bruges til indretning. I dag flyttede det første klenodie ind. Det gamle køkken fra stuehuset! Nu dufter det af sæbevand, hvilket det med garanti er mange år siden, det sidst har gjort! Jeg glæder mig meget til at åbne snart...meget snart....:-)

Arkiv

Gl. Skovvej 120, 4300 Holbæk,           mobil 61991522,                     kontakt@denlillegardbutik.dk                       CVR 25251873

© 2020 denlillegårdbutik.dk