Om "Den lille Gårdbutik"

Jeg har altid ønsket mig et hyggeligt sted - en gårdbutik, som kunne inspirere til kreative sysler i have og køkken og i det hele taget være en god oplevelse.  Da vi flyttede til Rørmosegaard begyndte drømmen for alvor at tage fat og efter ufatteligt mange timer med hårdt slidt for at få de gamle staldlokaler sat i stand, kan jeg nu åbne dørene for en rigtig hyggelig butik med tilhørende cafe og børneteater i den gamle lade!

 

Fødevarerne er alle økologiske og vores egen bedrift er under omlægning til statsøkologisk landbrug som det hedder - hvilket betyder, at vi ikke må sætte økomærke på alt endnu, men alt er dyrket økologisk ligesom dyrene også fodres økologisk.

 

I cafeen kan du få økologisk kaffe, te og kakao samt andre økologiske drikkevarer og der er også lidt kage eller andre lækkerier, så vidt muligt også fremstillet af økologiske ingredienser. 

 

Jeg glæder mig til at se dig og din familie, venner og bekendte  i "Den lille Gårdbutik". Børn er meget velkomne - i år har jeg indrettet et legekøkken så de kan lege mens de voksne nyder kaffen:-)

Mange venlige hilsner fra Elsebeth Sass

Ps. Jeg er også uddannet og praktiserende coach - Se mere her

Gl. Skovvej 120, 4300 Holbæk,           mobil 61991522,                     kontakt@denlillegardbutik.dk                       CVR 25251873

© 2020 denlillegårdbutik.dk